Case: Stadler vinder udbuddet for Lokaltog – 14 nye batteritog på vej

Case: Stadler vinder udbuddet for Lokaltog – 14 nye batteritog på vej

Efter konkurrence mellem tre af verdens førende togleverandører – spanske Construcciones Y Auxiliar de Ferrocarriles (CAF) S.A, danske Siemens Mobility A/S og schweiziske Stadler Bussnang AG – har Lokaltog valgt Stadler som leverandør af 14 nye batteritog, med mulighed for at tilføje yderligere 10 tog. Aftalen afventer nu godkendelse fra Region Sjællands Regionsråd i september.

De nye batteritog vil køre på Lokaltogs strækninger i Region Sjælland og repræsenterer et betydningsfuldt skridt mod mere bæredygtig transport i regionen.

Stadler Bussnang AG har omfattende erfaring med at producere højteknologiske tog til hele Europa. Med over 2.000 el-tog og mere end 400 batteritog allerede produceret – heraf de første allerede i drift i Tyskland – er Stadler en stærk og erfaren partner.

”I Lokaltog glæder vi os over, at vi har fundet en leverandør af vores kommende batteritog. Batteritogene skal erstatte vores IC2-tog, som har tjent os godt siden 1997. Stadlers tilbud var marginalt bedre end det CAF leverede. Det er fremtidens tog, som vi nu køber, og de skal forhåbentlig køre på vores skinner i rigtig mange år og skabe glæde hos vores kunder”, siger Lars Wrist-Elkjær, administrerende direktør i Lokaltog.

FORTEM bistod i tilbudsfasen

Hos FORTEM er vi stolte over at have spillet en central rolle i Stadlers succes i udbudsprocessen. Vores team arbejdede tæt sammen med Stadler gennem hele tilbudsfasen og bidrog med omfattende kvalitetssikring. Teamet sørgede for, at alle tekniske og juridiske aspekter blev grundigt gennemgået og opfyldt. Dette gjorde det muligt for Stadler at aflevere et konkurrencedygtigt og fuldt konditionsmæssigt korrekt tilbud, der levede op til alle Lokaltogs krav – og dermed sikrede sejren i denne afgørende udbudsproces.

Hvis alt går efter planen, forventes batteritogene at rulle på skinnerne i slutningen af 2026. 

Ønsker du at høre mere, er du velkommen til at kontakte Jimmy Holst Rydahl på tlf +45 6040 7848 eller mail jimmy.rydahl@fortem.dk

Flere Cases

LinkedIn
Facebook