FORTEM gennemfører udbud af
Klimapartnerskab for Region Sjælland

Region Sjælland har indgået kontrakt med Transition og Deloitte om konsulentydelser indenfor klimaindsatser, miljø og bæredygtighed. FORTEM har varetaget udbudsprocessen fra den indledende markedsanalyse og markedsdialog til kontraktindgåelsen.  

 

Region Sjælland har et stigende behov for konsulentydelser og analyser indenfor klima, miljø og bæredygtighed. Indsatserne i Region Sjælland er forankret i Region Sjællands Klimasekretariat, som varetager ansvaret på tværs af Region Sjællands hospitaler og øvrige enheder.  Klimasekretariatet oplevede et øget behov for at igangsætte klimaprojekter, analyser og initiativer hurtigere for at nå målene i Region Sjællands Klimaplan.  

 

Imidlertid observerede de en nedgang i effektiviteten, da projekter blev igangsat med mange forskellige konsulentvirksomheder. Blandt udfordringerne var mange onboardinger af konsulenter fra nye konsulentvirksomheder, tidsforbrug til indgåelse af nye kontrakter og tab af viden og kompetencer, når der blev anvendt så mange forskellige konsulentvirksomheder indenfor samme fagområder. Der var derfor både økonomi, tid og kvalitet at hente til gavn for kvalitet, resultater og forandringer i projekterne.  

 

FORTEM varetog udbudsprocessen 

FORTEM gennemførte hele udbuddet for Klimasekretariatet i Region Sjælland af en samlet konsulentaftale for klima og miljø, der sikrer et effektivt samarbejde med en ny fast leverandør på analyser og konsulentprojekter. 

FORTEM stod for gennemførelsen af udbuddet, herunder afdækning af behovet, markedsanalyser, udarbejdelsen af udbudsmaterialet og kontraktmaterialet, gennemførelse af udbuddet, evalueringen af de modtagne tilbud og øvrig rådgivning i processen. 

 

Fra markedsdialog til etableret klimapartnerskab 

Udbuddet blev gennemført med stor succes, og Klimasekretariatet har med Transition og Deloitte etableret en stærk klimapartnerskabsaftale, hvor Region Sjælland får én fast samarbejdspartner, der dækker økonomiske, juridiske, klima- og miljømæssige analyser. Klimasekretariatet har udtrykt stor tilfredshed i samarbejdet med FORTEM og ser frem til et spændende samarbejde med deres nye klimapartner – Vi kan heller ikke få armene ned! 

Ønsker du at høre mere om FORTEM og udbud? Kontakt Jimmy Holst Rydahl på e-mail: jhr@fortem.dk  tlf. 60 40 78 48 eller Linette Ketelsen Hohlmann på e-mail: lkh@fortem.dk tlf. 40 52 30 17. 

 

 

Vil du høre mere om udbud og FORTEMs ansvarsområder, kan du kontakte Partner Jimmy Holst Rydahl på tlf +45 6040 7848 eller mail: jimmy.rydahl@fortem.dk

Flere Cases

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *